Jeg er blevet opdraget med, at jeg skal huske at spise min broccoli og min vitaminpille… Broccolien skulle heldigvis kun spises, når den blev serveret, men vitaminpillen skulle spises HVER dag. Heldigvis for mig, så fik jeg som barn børnevitaminpiller med jordbær smag og de smagte mildest talt FREMRAGENDE!
Havde vi ikke noget sødt i huset, kunne jeg sagtens finde på at spise 3-5 vitaminpiller på en dag.
Så kom tiden, hvor jeg blev så tilpas stor, at børnevitaminpillen ikke længere var tilstrækkelig (Under normal dosering) og med det voksne udvalg, faldt min interesse for vitaminpiller.
Det var dog kun indtil jeg begyndte at studere kemi og biologi, hvor jeg fandt en stor interesse i vitaminer og mineraler og de påvirkninger de har på os mennesker.
Under min skoletid, lærte jeg hurtigt, at det mine forældre vidste om vitaminer, og derigennem har videre formidlet til mig, var fuld af faktuelle fejl. Nogle fejl var faktisk ret alvorlige, hvis jeg ikke havde mistet interessen for vitaminer.
Sagen er nemlig den, at selvom vitaminer er livsnødvendige for os, så er de også ekstrem farlige i for store og langvarige doser. Nogle værre end andre, men et misbrug af vitaminpiller kan altså lede til MEGET alvorlige sygdomme.
Men inden jeg begiver mig ud i den historie, så lad mig lige forklare dig, hvorfor vi har brug for vitaminer. Ser du… Vitaminer kan, modsat af hvad nogle mennesker tror, ikke erstatte vores mad. Vitaminer bærer som sådan ingen næring og kan derfor ikke give din krop energi. Din krop har brug for energi igennem den mad du spiser. Maden du spiser bliver omsat i din krop, inden den bliver presset ud igen. Vitaminer sidder i den mad du spiser og vores krop bruger vitaminerne, til at optage næringsstofferne fra resten af maden. Vitaminerne er altså et hjælpestof, hvilket vi uden, ikke vil kunne optage næring fra maden. Men vitaminer alene, kan ikke holde dig i live.
Nu giver det måske også god mening, at du skal have et vist niveau af hvert enkelt vitamin i kroppen, for at din krop kan optage den rette næring?
Flere års forskning har påvist, hvor meget af hvert vitamin vi skal bruge i vores krop, på daglig basis. Vitaminer bliver nemlig ikke i kroppen særlig længe, og da vores kroppe ikke selv kan producere dem, må vi skaffe dem på alternative måder. Da vitaminerne ikke forbliver i kroppen, er vi nødt til konstant, at indtage nye vitaminer (På dagsbasis).
Vi får vitaminerne gennem maden vi spiser. Hver fødevarer har et bestemt indhold af bestemte vitaminer. Du kan derfor ikke få alle vitaminer i den rette mængde, ved kun at spise pizza dagen lang. For at få opfyldt vores vitamin behov, skal vi spise MEGET varieret og gerne en masse grønt, kød og fisk.
Vi danskere er desværre ikke særlig gode til at få opfyldt vores vitamin”kvoter”. Derfor har vi fået den huskeregel, at vi hver morgen skal spise en vitaminpille for at redde os for et vitaminunderskud, og idéen er super god.
Vi må gerne have lidt for meget vitamin i kroppen, men vi skal helst undgå et for stort underskud. Med vitaminpillen kan vi nogenlunde holde denne balance. MEN… Tager vi f.eks. 2 vitaminpiller om dagen, uden at have fået ordre fra lægen, så risikerer vi at ødelægger leveren, nyrerne… ja faktisk rigtig mange af vores indre organer. Du risikerer også at få et svækket immunsystem og dermed nemmere blive syg.
Det sker selvfølgelig ikke, fordi du tager 2 vitaminpiller dagligt i en uge, men gør du det igennem flere måneder/år, så vil du tage skade af det! Hold dig derfor til 1 vitaminpille dagligt og få evt. taget en blodprøve for at se, hvordan din vitaminbalance ser ud.
Skriv et svar