Livet igennem finder vi personer at se op til. Idoldyrkelse er en naturlig del af at være menneske. Det varierer, hvem vi tilbeder, men årsagerne er ofte de samme. Artiklen her har til hensigt at gøre dig lidt klogere på idoldyrkelse. Hvem ved, måske du kan nikke genkendende til et par ting.
Kilde: Pixabay
Her finder vi vores idoler
Idoldyrkelse er et kendt fænomen inden for bl.a. musik. Det seneste årti har Lady Gaga toppet listen over de mest tilbedte musikere. Hun har leveret tonsvis af hits, og hendes baggrund og handlinger har været til stor inspiration for mange. Som https://gaffa.dk beretter, har hun en forhistorie præget af mobning. Ikke desto mindre tør hun være sig selv, også når det betyder, at hun skiller sig ud fra mængden. Megahittet ‘Born this Way’ er udtryk for denne søgen efter at være sig selv og turde udtrykke sin egen person.
Inden for fodbold er idoldyrkelsen også udbredt. Her tilbeder flere af os bl.a. Lionel Messi, den dygtige, argentinske fodboldspiller. Han er da også indbegrebet af succes, for ifølge fansiden http://www.barcelonafc.dk er han netop blevet kåret som årtiets bedste spiller. Det skyldes ikke mindst hans præstationer i FC Barcelona. Den spanske klub ligger for tiden på en andenplads i La Liga med odds på 4.33 leveret af bettingplatformen https://extra.bet365.dk/news/da/. Den placering er bl.a. resultatet af Messis præstationer. Med årene har han scoret mere end 600 mål for klubben.
Kilde: Pixabay
Derfor har vi brug for idoler
Succes er en vigtig faktor i udvælgelsen af idoler. Det er bl.a. derfor, at flere af os dyrker en musiker som Lady Gaga og en fodboldhelt som Lionel Messi. Begge har masser af succes. Vi spejler os i høj grad i disse idoler og forsøger at kopiere deres adfærd for at opnå samme grad af succes og belønning. På mange måder bruger vi idolerne til at drømme os derhen, hvor vi gerne vil være. Således sætter idoler skub i vores drømme og ambitioner. Personlig udvikling er altså et nøgleord.
For det andet bruger vi idolerne til at bekræfte og acceptere sider af os selv. Vi sammenligner os med vores forbilleder og finder faktorer, som stemmer overens. Gennem denne identificering lærer vi at acceptere os selv, vores historie og vores karaktertræk. For eksempel er der nok en del af os, der kan genkende Lady Gagas historie om mobning, og som kan bruge hendes budskab om at være sig selv til at forlige os med vores identitet og fortid.
Derudover har idoler ikke mindst en unik evne til at samle os. Sammen kan vi dyrke og tilbede idolerne, og derigennem skabe en følelse af fællesskab og sammenhørighed. Eksistensen af de mange forskellige fanklubber vidner om vores behov for at dyrke idolerne i fællesskab med andre, hvorfor både FC Barcelona og Lady Gaga har sine egne fanklubber.
Idoler kan findes inden for flere grene, som musik og fodbold. Trods variation i idoler handler dyrkelsen ofte om det samme: Nemlig at vi dyrker idolerne for at udvikle os selv og stræbe efter succes. Eller vi bruger idolerne som et sted, hvor vi også bliver en del af et fællesskab via idoldyrkelsen.
Skriv et svar