I den grafiske branche kan man mærke en tydelig tendens til, at flere og flere kunder efterspørger tryksager i små oplag. Nethandelen og liberaliseringen af bogsalget har styrket efterspørgslen efter print-on-demand tryksager, som f.eks. bøger trykt i små oplag eller forretningstryksager som brochurer, foldere, nyhedsbreve, manualer, blanketter, billetter, kalendere, visitkort, mv. som bliver anvendt i markedsførings- og promotion kampagner i kombination med især online medier.
Traditionelt set er denne efterspørgsel blevet imødekommet af digitale print teknikker, da det har været utopi, at man kunne få tryksager i små oplag til fornuftige priser og i den gode kvalitet, som offset trykmaskinen kan levere. Når det hidtil har været sådan, skyldes det, at offset trykmaskinen har høje opstartsomkostninger, så det kan bedre betale sig at trykke store oplag på disse maskiner, og så holde de mindre oplag i print afdelingen, som desværre også resulterer i en noget ringere tryk/print kvalitet.
Sådan er det dog ikke mere – i hvert fald ikke hos ReklameTryk i Sunds, som er det ene af 2 trykkerier i Danmark, som for nylig har investeret i en ny offset trykmaskine med den helt nye H-UV teknologi. H-UV teknologien udmærker sig ved, at den tørrer farven med ultraviolet lys, så trykfarven er tør i det øjeblik, den rammer papiret. Dette giver en række fordele i forhold til traditionelle trykmetoder, for det første fordi man undgår farveafsmitning, som var en kritisk faktor ved de gamle offset tryk metoder. – For det andet, så er tryk arkene tørre, allerede når de kommer ud af maskinen. Dermed kan efterbehandlingen igangsættes med det samme, så den samlede produktionstid bliver væsentligt reduceret, fordi trykarkene ikke behøver at stå på gulvet og tørre i flere dage før videreforarbejdning. Det betyder kortere leveringstider for kunden og en væsentlig højere kvalitet, fordi trykket står knivskarpt på papiret. – Og det er uanset, om man trykker på bestrøget eller ubestrøget papir, folier, pvc eller andre lignende materialer.
H-UV teknologien indeholder også væsentlige forbedringer i forhold til miljø- og klimabelastning, når man sammenligner med de traditionelle trykmetoder. Faktisk ligger danske trykkerier generelt blandt verdens bedste, når det drejer sig om at minimere belastningen af miljøet og klimaet, og investeringen i de nye H-UV teknologier understreger denne profil. For det første så er selve trykmaskinen fremstillet på en højteknologisk fabrik, som anvender både sol- og vindenergi i energiforsyningen. H-UV teknologien udleder også væsentligt mindre CO2 end traditionelle metoder, og på grund af den hurtige tørretid, er det ikke længere nødvendigt at anvende miljø belastende sprøjtepulver og beskyttelseslak, som man hidtil har gjort, for at mindske risikoen for farveafsmitning.
Dertil kommer, at trykmaskinen er udstyret med en række fuldautomatiske funktioner, som bl.a. en intern kvalitetskontrol, hvor trykmaskinens computer selv kontrollerer for fejl under produktionen. Maskinen kan også skifte 8 trykplader på 6 sekunder og den indstiller selv register og farver på begge sider af trykarket med et forbrug på under 30 makulatur ark. Dette er væsentligt mindre end papirspildet på traditionelle trykmaskiner, og det gør det muligt, at producere helt ned til 50 trykark og stadig være konkurrencedygtig på prisen. Tidligere ville det være nødvendigt, at gå over til digitalprint ved tryksager i små oplag, for at kunne holde en fornuftig pris, hvor man så måtte gå på kompromis med kvaliteten, men nu kan man altså få produceret tryksager i små oplag og samme høje kvalitet som ved store oplag pga. disse nye tryk teknologier.
Den nye højteknologiske offset trykmaskine er dog ikke kun forbeholdt små oplag, men en lille udfordring ved store oplag er prisen på UV-farven, som er markant dyrere end traditionelle trykfarver. Det betyder, at prisen på de store oplag godt kan ligge lidt højere end tidligere, men det vil sandsynligvis ændre sig i takt med, at flere og flere trykkerier springer på UV bølgen.
Skriv et svar