Der findes masser af tilbehør til GoPro kameraer. Dette indlæg er en guide til, hvordan du bliver bedre til at tage professionelle billeder med dit GoPro kamera. Guiden indeholder også tips og ideer til, hvilke Gopro tilbehør, der kan gøre det lettere for dig at tage professionelle billeder. Der er masser af potentiale i GoPro kameraer, da de fleste har en god opløsning. Problemerne ved, at tage billeder med et GoPro kamera er, ligesom hos mange kameraer, for eksempel at man skal stå (meget) stille for at få taget et godt billede, hvor opløsningen er perfekt og hvor fokus er lige der, hvor man ønsker det. Samtidig kan det være svært at få sig selv med på billedet, hvis man ønsker at tage de såkaldte “selfies”.
Den første del af indlægget omhandler tips til hvordan man tager gode/profesionelle billeder med sit GoPro kamera.
Disse kameraer er mest kendt for at tage billeder og optage film af sports-begivenheder. Kvaliteten af billeder og film er høj på et GoPro kamera, da det er produceret med formålet, at kunne snapshotte hurtige billeder. Så ja, et GoPro kamera kan også bruges som digital kamera. Der er flere muligheder for at tage såkaldte “still shots”, som er almindelige billeder. GoPro kameraet tillader både single shots, hvor man tager et billeder af gangen, eller automatisk billedtagning hvert 2., 5,. 10,. 30. eller 60. sekund. Dette giver dig mulighed for at tage flere billeder af gangen uden at skulle trykke på kameraet eller, hvis du vil bruge det som selvudløser, så man selv kan nå at komme med på billledet. Dog kan man hverken zoome, indstille megapixels eller andet.
Fordelen ved, at tage billeder med et GoPro kamera er, at linsen på kameraer er i høj kvalitet og som er god til at indstille fokus. GoPro kameraet er blevet kritiseret af mange for at være et “dårligt”, om så at sige, digital kamera. Det er også korrekt at det ikke er det bedste på markedet, da det ikke besidder mange af de indstillings-muligheder som andre digital kameraer har. Når det er sagt, så er GoPro kameraet meget nemt at bruge. Der findes masser af tilbehør til GoPro kameraer (link), som gør at det bliver lidt lettere at tage gode billeder med sit kamera. 3 forskellige slags mounts er udvalgt og vil blive beskrevet i detaljer nedenfor; Selfie stick, Mini Tripod stand og en Remote.
Selfie stick
En selfie stick, også kaldt en selfie stang, er en af de mest populære mounts til GoPro. Med en selfie stang, løser du problemet med, at få alle mand med på billedet (inklusiv fotografen). Selfie stænger fungerer således, at dit GoPro kamera fastsættes for endes af stangen, hvor holderen sidder. Så er du ellers klar til at tage billeder. De fleste
selfie stænger kan foldes ud og justeres i længden, så man kan tage billeder fra forskellige afstande og efterfølgende let pakke stangen ned igen. Med en selfie stick kan alle være med på billederne og man kan få meget mere af baggrunden med, end hvis man skulle tage et billede, som kun kunne række så langt som ens arm er. Selfie sticks er gode, hvis man er på ferie og ønsker at tage billeder foran seværdigheder, eller hvis man bare ønsker, at tage billeder af flere mennesker på en gang og samtidig selv være inkluderet i billedet. Priserne på selfie stænger varierer meget, men de billigste ligger til omkring 99 kr. pr. stk. Har du først prøvet, at tage billeder med en selfie stang kan du efterfølgende ikke undvære den igen.
Mini Tripod Stand
Mini Tripod Leg er navnet på et stativ man kan anskaffe til sit GoPro kamera, hvis man ønsker stille stående billeder. Dette stativ løser de problemer der kan være indblandet i selv at skulle tage billeder og samtidig stå helt stille for at holde fokus. Med et Tripod Stand, som har 3 justerbare ben, kan man både indstille kameraet i højden og vinklen, så der er flere muligheder for at tage stillestående billeder. Dette stativ er ideel til photoshoots, da det er justerbart og man har mulighed for at indstille fokus skarpt og få nogle flotte og professionelle billeder. Mini Tripod Leg stativet kan også tages med, hvis man skal tage billeder af begivenheder såsom cykelløb eller andet. Stativet er lille i størrelsen og kan foldes helt sammen, så det næsten ikke fylder noget. På den måde kan det hurtigt tages med på farten. De fleste stativer til GoPro kameraer har 360 graders rotation, hvilket betyder, at man kan vende sit GoPro kamera hele vejen rundt, imens det sidder fast på stativet. Dette er ideelt hvis man skal optage film eller tage snapshots af et racerløb.
Remote
Det sidste tilbehør der vil anbefales for at kunne tage gode billeder med dit GoPro kamera er en trådløs fjernbetjening. Denne remote gør, at du kan tage billeder uden at trykke på kameraet. Den er effektiv i samarbejde med selfie stangen, da man kan bruge den som fjernbetjening til at tage billeder, hvis man holder stangen på en måde, hvorpå det kan være svært at trykke på knappen. Samtidig kan en stå med selfie stangen og en anden kan have fjernbetjeningen. Mulighederne er mange med en remote. Sammen med Tripod Leg stativet er fjernbetjeningen også ideel, især hvis man selv ønsker at være med på billederne. Man kan posere foran kameraet og via remoten selv styre hvornår billederne skal tages. Selv uden selfie stangen og stativet er fjernbetjeningen god og fylder ikke meget i hånden eller når den skal gemmes væk i lommen.
Skriv et svar