I Danmark har vi mulighed for at lave en ægtepagt, når vi bliver gift. Som standard får vi fælleseje, men med ægtepagten er det muligt at afvige fra dette.
Mange ser ægtepagter som en uromantisk ting – men det er faktisk romantisk, at tænke over, hvordan ens fremtidige liv skal formes, og hvordan man bedst sikrer hinanden, hvis det alligevel ikke går. Det er en svær snak at tage, hvis man først har fundet af, løbet er kørt.
Læs her, hvilke grader af særeje I kan aftale – og hvordan I i tilfælde af skilsmisse bør få rådgivning ikke alene til det juridiske, men også det økonomiske.
Hvilken grad af særeje?
Med en ægtepagt har I mulighed for at aftale, at ikke alt I ejer skal være ”fælleseje”. Når I bliver gift, bliver I ellers automatisk udsat for fælleseje for alt, I ejer og har. Det betyder, at når I igen skilles – enten fordi, I faktisk bliver skilt eller når en af jer dør – deles boet så op med 50 % til hver.
En ægtepagt giver mulighed for at bestemme, at en del eller hele formuen er særeje i stedet. Hvad der er særeje, er ikke genstand for deling, når resten af boet ellers deles.
I kan vælge blandt følgende former:
- Fuldstændigt særeje – alt I både har og kommer til at få er særeje
- Genstandsbestemt særeje – det er kun eksempelvis huset eller bilen, der er særeje
- Brøkdelsbestemt særeje – det er til hver en tid 1/3 af formuen, der er særeje
- Skilsmissesæreje – hvis I bliver skilt, så er der særeje, men hvis I går i graven sammen, så er det fælleseje
Især første og sidste løsning er populære. Skilsmissesærejet er populært, fordi mange ser det som en ’romantisk’ løsning. Hvis vi holder ud sammen, så er alt vi ejer og har også fælles.
Hvad der i øvrigt er romantisk, kan du læse mere om på Droemmekaeresten.dk.
Genstandsbestemt – og klausul om gældsbrev
Også genstandsbestemt særeje er populært. Dette anvendes ofte i det tilfælde, at eksempelvis manden har en bil, han er meget glad for og ikke ønsker at sælge og dele, hvis der kommer en skilsmisse.
I ægtepagten er det også muligt at aftale andet. Hvis en af parterne har virksomhed, kan parterne aftale, at såfremt parten med virksomhed skylder den anden part penge efter bodelingen, skal disse betales med en afdragsordning i stedet for over en gang – på den måde slipper parten med virksomhed for at skulle sælge den og derved miste sin indtægtskilde, blot fordi parterne skal skilles.
Det er ting, der er nemme at tale om, mens man stadig er venner – men det kan være svært, især hvis der ligger en hændelse som utroskab eller svig bag skilsmissen. Så er det svært for den utro part at overbevise den anden om, det er tid til fuldstændigt særeje..
Få rådgivning ved skilsmisse
Hvis I er gift, uanset om I har en ægtepagt eller ej, og I skal skilles, bør I få professionel rådgivning.
Rådgivningen bør både være til det juridiske aspekt af skilsmissen, men i lige så høj grad også til det økonomiske.
Hvem kommer til at få hvad – og hvilken betydning vil jeres ægteskabelige opsætning have for pensioner, virksomheder og likviditet stående på bankkontoen?
I kan få hjælp til at udregne jeres økonomi ved en skilsmisse hos en professionel. Det koster et par tusinde kroner. En times rådgivning hos en advokat vil koste det samme og bidrage til, I ved, hvad I går ind til.
Det økonomiske og praktiske ved en skilsmisse er som oftest til at overleve. Det er tvister omkring børn, der kan skabe splid. Har I børn sammen, skal I derfor være særligt opmærksomme på, hvordan I håndterer dem.
Skriv et svar