Med enhver opgave – stor som lille – kommer et vigtigt spørgsmål:
Skal jeg gøre det selv? Eller få en anden til det?
Du kender det helt sikkert fra selv de simpleste opgaver. Skal jeg selv gøre rent? Eller få en til det? Skal jeg selv lave mad i aften – eller tage på restaurant? En anelse abstrakt måske, men hæng i.
Har du din egen virksomheder, så er jeg i hvert fald helt sikker på at du i hvert fald 1 gang om ugen gør dig lignende overvejelse.
Især når det kommer til dit regnskab. Et regnskab er lidt specielt i det, at alle virksomheder har og der er visse regler forbundet med regnskaber. At indberette de (korrekte) tal til SKAT er ikke blot frivilligt, men lovpligtigt. At have styr på sine tal og regnskab er derfor noget, som alle virksomheder skal have.
Selvom dette jo lyder meget fint i teorien – og du sikkert sidder og nikker godkendende – så er der rigtig mange tilfælde, hvor regnskab, bilag og overblik mangler og sejler fuldstændig.
At holde styr på sit regnskab er sjældent virksomhedejerens våde drøm, hvorfor du bør overveje om det overhovedet er noget du bør gøre selv, eller få en revisor til.
Lad os se nærmere på de forskellige faktorer som er forbundet til at tage den rigtige beslutning for dig og din situation.
Fordelene ved at gøre det selv
Pris
Vælger du at gøre det selv, så skal du også bruge et regnskabsprogram. Der findes et hav af regnskabsprogrammer derude og hvilket et du vælger er op til din egen smag. De kommer også i mange forskellige prisklasser. Men ét er sikkert: Det er billigere at bruge en form for regnskabssoftware end at bruge en revisor. Typisk kan du få adgang til avanceret regnskabssoftware, som dækker de fleste mindre virksomheder behov, fra få hundrede kroner per måned. For denne pris kan du nok ikke engang få en revisor til at arbejde en time.
Hastighed
Da der er meget høj konkurrence blandt de forskellige regnskabsprogrammer, betyder dette også at de fleste programmer er rigtig gode og meget brugervenlige. Når du derfor har lært dit foretrukne regnskabsprogram at kende, kan du typisk føre regnskab på et par timer (dette er meget groft sagt, da det naturligvis afhænger af hvor mange bilag du har, hvor IT-kyndig du er osv.).
Simplicitet
Lidt i forlængelse af ovenstående, så gør de forskellige regnskabsprogrammer generelt et godt stykke arbejde. Nogle programmer har endda specialiseret sig i, at gøre det så smertefrit at holde regnskabet opdateret – eksempelvis Dinero.
Fordelene ved at bruge en revisor
Bedre software
Hyrer du en dygtig revisor, så kan du være sikker på, at de ikke bruger samme programmer som du og jeg. De har investeret i meget dyr software, som endevender dit regnskab for til sidst, at give et meget bedre og mere præcist resultat end hvad du selv kan komme op med. Nogle store revisionsfirmaer har endda udviklet deres egne systemer til at varetage denne opgave.
Personlig rådgivning
Når din virksomhed når et bestemt niveau, så har du brug for mere end bare orden i tallene. Du har brug for økonomisk rådgivning. Her kan en revisor hjælpe dig, i det personen kan forstå din virksomhed bedre end nogen form for software. Har du derfor en god kemi med din revisor (har du ikke, så skift!), kan du være sikker på at denne person vil have mange ”guldkorn” til dig. For efterhånden som virksomheden vokser, er det vigtigt at det finansielle er 100% i orden – ikke kun lige her og nu, men også de mange næste år frem.
Tip: Inden du snakker med en revisor, så sorg for at forstå det grundlæggende i et regnskab. “Startvækst” har udgivet en god guide til regnskab her.
Hjælper dig med at vokse
Revisorer er mere end blot ”talgnaskere”. Mange af dem, tilbyder også en række andre erhvervsservices, som din virksomhed løbende får brug for efterhånden som virksomheder udvider sig. Eksempler på dette er køb og salg af virksomheder, IT-hosting og meget andet.
Det er altså op til dig:
Om du selv vil stå for regnskabet eller hyre en revisor til det, er naturligvis i sidste ende op til dig. Sørg dog for løbende at evaluer hvor meget tid du rent faktisk bruger på dit regnskab hver måned og spørg så dig selv: ”Kan jeg bruge denne tid bedre et andet sted?”.
Bruger du 5 timer, eller mere, om måneden på regnskab, så sørg for at indhent tilbud fra forskellige revisorer.
Personligt anbefaler jeg dig, at hive fat i Inforevision hvis du holder til i København.
Skriv et svar