Inden du går i gang med oliebehandling af gulve
Der er mange fordele ved at behandle sine trægulve. Dels er det meget lettere at vedligeholde gulvene, så de kan holde meget længere, men det er også en måde at sikre, at de forsat kan se flotte ud. Ved oliebehandling af gulve vil man direkte blokere træets overflade, hvilket betyder at fedt og snavs har meget sværere ved at trænge ned i træet. Det hjælper også med at bevare træets udseende, så farven ikke falmer som årene går.
En oliebehandling af gulve efterlader en flot silkemat overflade, der klæder de fleste træsorter. Inden du går i gang skal du overveje, om behandlingen skal gøres manuelt eller påføres med en maskine. Det er som regel arealet, der afgør dette. Hvis det drejer sig om et mindre område, kan det bedst betale sig at gøre det manuelt, mens større arealer vil have bedst af at få det påført med en maskine. Skellet går som regel ved 15 m2. Når du har besluttet dig for fremgangsmåden skal du være sørge for at have følgende redskaber: en polerepad, en malerrulle, klude til polering samt terpentin, som bruges til rengøring af værktøjet.
Oliebehandling af gulve, trin for trin
Inden trægulvet kan få sin oliebehandling, er det meget vigtigt at det først bliver gjort grundigt gjort rent eller afslebet. Er der først noget snavs eller en plet der bliver overset, vil den sammen med træet blive beskyttet under oliebehandlingen, for evigt synligt.
Gulvet rengøres med trærens, der blandes op med varmt vand. Denne trærens sørger for at fjerne urenheder i gulvet. Herefter skylles gulvet efter med rent vand. Hvis gulvet ikke er blevet helt rent, skal denne proces gøres om, indtil det er rent. Dernæst skal gulvet tørre, og det er vigtigt ikke at begynde med at behandle gulvet indtil da. Mindst 8 timer er som regel som regel nok, men tjek efter for at være helt sikker.
Er gulvet meget slidt, plettet og grimt, vil rengøring ikke være nok, da skal du først sørge for en gulvafslibning, læs mere om det her
Når gulvet er helt tørt, kan du begynde med at klargøre olien ved kraftigt at ryste dunken, det er i. Olien påføres gulvet enten med en korthåret malerrulle eller en pensel. Herefter behandles gulvet i felter på 2-3m2 ad gangen. Afhængigt af træsorten kan 1 liter olie række til mellem 10-15m2, alt efter træets hårdhed.
Når olien er blevet påført, skal du vente mindst 15 minutter på at lade det trække ned i træet.
Hvis der er nogle områder, hvor du kan se olien trækker hurtigere ned, skal du påføre det mere olie, indtil det er lige så mættet som resten af gulvet. Når olien er trukket er det blevet tid til at polere gulvet, således at olien bearbejdes ned i træet. Det er her den førnævnte polerepad kommer ind i billedet. Forsæt med at polere gulvet indtil træet er helt mættet for olie. Inden du forsætter med det næste felt af gulvet tørres den overskydende olie op med klude egnet til formålet. Her er det meget vigtigt at være opmærksom på at disse klude efterfølgende er utroligt brandfarlige, og kan selvantænde, hvis man ikke er forsigtig. Derfor skal disse klude efter brug opbevares i ikke brændbare, lukkede beholdere. Inden du går videre med oliebehandlingen af dit gulv skal du undersøge, om overfladen stadig virker våd. Hvis det er tilfældet, skal den tørres af indtil den er.
Således forsætter du med at behandle gulvet i førnævnte felter, indtil du er færdig. Du skal nu vente til gulvet er tørt, hvilket som regel tager minimum 6 timer ved stuetemperatur. Når det er tørt giver du hele gulvet en tur til, denne gang med et tyndere lag olie, mens du sørger for at fjerne overskydende olie. Dernæst skal du lade gulvet hærde i fred. Efter knap et døgn er et gulv igennem den første fasen af hærdningen, såfremt der bruges almindelig olie. Er der brugt Mesterolie, tager den første fase kun knap 4 timer.
Efter omkring 5 dage er gulvet gennemhærdet, ved brug af almindelig olie. ved Mesterolie er gulvet gennemhærdet efter ca. 36 timer. Rengøring kan gøres efter omkring en uge og foretages med natursæbe, der sørger for at vedligeholde gulvet og holde det flot. Derudover er det vigtigt, at gulvet ikke udsættes for alt for meget fugt, da det kan tage skade. Tillykke, du har nu oliebehandlet dit gulv!
Skriv et svar