Som overskriften ganske rigtigt indikerer, er her forskellige lovmæssige rammer for bildæk i udlandet. Dog er de juridiske rammer naturligvis vidt forskellige alt afhængig af hvilket land man er i, og er både opstillet for at beskytte dig og dine medbilister.
I visse lande er vinterdæk påbudt, andre lande kun anbefalet, hvorimod visse lande blot har påbudt bilister at de skal have ordentligt vejgreb, uanset om føreren har vinter- eller sommerdæk.
De hyppigst besøgte lande for danskerne er henholdsvis Norge, Sverige, Schweiz, Østrig, Frankrig, Italien og Tyskland, hvorfor her vil være specielt fokus på netop disse lande.
Reglerne nordpå – Sverige og Norge
Skal man nord på til vores skandinaviske naboer Norge og Sverige, hvilket mange danskere gør om vinteren, skal man være særligt opmærksom på mønsterdybden hvis man har monteret vinterdæk. Mønsterdybden skal nemlig, i modsætning til Danmark, være minimum 3 millimeter (1,6 millimeter i Danmark).
Ydermere bør du også være opmærksom på, at ved kørsel i Sverige mellem d. 1 december og d. 31 marts er vinterdæk påbudt såfremt at temperaturen er omkring 0 grader derunder og vejene er våde, hvorimod Norge har lovgivning om at have tilstrækkeligt vejgreb hele året undt. Norges påbud om tilstrækkeligt vejgreb er praktisk talt en lovgivning om at have vinterdæk på når vejene er glatte og vejgrebet forringes, da man næppe kan opnå tilstrækkeligt vejgreb i det givne scenarie uden vinterdæk.
Vær derfor ekstrem opmærksom på at sikre at din bil opfylder alle betingelser for at have tilstrækkeligt vejgreb når du kører i Norge, såfremt du ikke ønsker at rejse hjem en bøde fattigere.
Vinterdæk – Syd for grænsen
Hvad angår den schweiziske lovgivning, er den og den norske identiske. Den schweiziske lovgivning påbyder ikke, ligesom den norske, brugen af vinterdæk. Derimod påbydes det at man kører med en bil som er udstyret til at kunne køre i vintervejr. Dette er, præcis som norsk lovgivning, et indirekte påbud af vinterdæk såfremt her køres i vinterføre.
Anderledes er reglerne for vinterdæk hvis man kører i Tyskland. Tysklands lovgivning på dette områder har en ligheder med den norske og schweiziske lovgivning, men adskiller sig dog alligevel en smule.
I Tyskland er reglerne omkring vinterdæk nemlig slået fast således: Biler i Tyskland skal være udstyret med vinterdæk hvis her er sne, snesjap, frost eller is på vejene. Som førnævnt minder den tyske og norske lovgivning på området om hinanden. I realiteten er forskellen mellem den norske/schweiziske og tyske lovgivning blot at den tyske lovgivning specificerer tydeligt hvornår omgivelserne gør brugen af vinterdæk nødvendig for at have tilstrækkeligt vejgreb. I Tyskland er mønsterdybde minimummet det samme som i Danmark, nemlig 1,6 millimeter, dog anbefales 3 millimeter af FDM. Dette giver ikke anledning til vanskeligheder.
Kører man vest for Tyskland og ind i landet Frankrig, ophører vinterdæk-påbuddet totalt. I Frankrig har de nemlig ikke noget lovmæssigt krav om vinterdæk, selvom det anbefales. Deres måde at sikre sig juridisk at bilisters vejgreb bevares nogenlunde, er ved at påbyde en mønsterdybde på 3,5 millimeter som minimum. Læs mere om mønsterdybde og dæktal her
Kører man omvendt syd-øst, i stedet for vest, til Østrig, er her derimod langt større lovgivningsmæssig indsats rettet vinterdæk. I Østrig er det sådan at vinterdæk er obligatorisk i perioden fra d. 1 november til d. 15 april, såfremt her er vinterføre. Det som menes ved vinterføre, er at vejen er dækket af sne, slud eller is. Alle tre ting som forringer bilens naturlige vejgreb.
Derudover skal vinterdæk monteres på samtlige 4 hjul, mens mønsterdybden som minimum skal være hele 4 millimeter dyb.
Her kan man virkelig tale om at man skal være forberedt i god tid hvis man kører i landet og er vant til andre regler i sit hjemland. Dog er det dig som billist der har til ansvar at sætte dig ind i det pågældende lands lovgivning som du befinder dig i.
Sidst af de 7 udvalgte lande er Italien. Italien er lidt speciel med hensyn til deres juridiske rammer, hvorfor man bør holde tungen lige i munden når man gennemgår deres lovgivning. Generelt er her ikke noget vinterdæk påbud, ud over i Aostadalen hvor din bil skal være udstyret med vinterdæk eller være i besiddelse af snekæder mellem d. 15 oktober og d. 15 april.
Dog er det som snyder flest bilister at dette kan være gældende i andre områder end blot Aostadalen. Måden man finder ud af dette på er ved at kigge på skiltningen i det pågældende region man befinder sig i. Skiltning omkring vinterhjul eller besiddelse af snekæder er naturligvis ikke det som springer mest i øjnene når man kører i et land, hvorfor du bør holde et vågent øje med al skiltning i den givne region du befinder dig i. Det hinder nemlig en gang i mellem at folk som ikke oprindeligt er fra området ikke ser skiltningen og må tage sig til takke med en bøde.
Skriv et svar