Der findes ikke noget bedre end at overraske og forkæle sin bedre halvdel. Interesserne kan være en anelse modsatrettede i et forhold, hvorfor det kan være forskelligt, hvordan I foretrækker at bruge tiden, når I er på date. Her er nogle ideer til hyggelige og sjove dates uden for meget romantik og østrogen. Så du kan give din kæreste en date efter hans hoved.
Kilde: Pixabay
Skru op for latter og adrenalin
Det er dejligt at se hinanden dybt i øjnene under en udsøgt middag, men det kan også være alletiders at lave noget aktivt sammen som par. Noget, hvor I sætter gang i lattermusklerne og tester vovemodet. I den kategori er mulighederne mange. Du kan overveje at forkæle din udkårne med sjove aktiviteter som for eksempel gokart, klatring eller en tur med Actionboat.
Over alt i Danmark specialiserer firmaer sig i forskellige adrenalinaktiviteter. Gokartbaner og klatrevægge kan findes på både Sjælland, Fyn og i Jylland, hvorimod København blandt andet er kendt for deres hæsblæsende speedbåde. Sidstnævnte aktivitet gør sig især godt, hvis du er lun på en dobbelt- eller trippledate. Det holder prisen på et niveau, hvor de fleste kan være med.
Dedikér dagen til hans sportsinteresse
Mange mænd sidder lige nu klistret til TV’et for at følge duellen mellem de danske stjerneklubber. Superligaen er i fuld i gang og meget tyder på, at det bliver FC Midtjylland, som løber af med en vindertitel. I hvert fald lyder holdets odds via live betting og en kendt side som bet365 lige nu på 1.90. Også Brøndby og FCK gør det godt i turneringen med henholdvis odds på 4.40 og 5.50.
Måske det er på tide at tage kæresten under armen, føre ham væk fra TV’et og placere ham på en tribune side om side med dig. Billetter til Superligaen koster sjældent det hvide ud af øjnene, og er din kæreste fodboldfan, vil han uden tvivl elske dig for initiativet. På stadion kan I nyde at tilbringe en dag sammen og ude, mens plejer hans interesse. Her kan I grine og heppe.
Test de kreative evner og forfør hans sanser
Det er blevet moderne, aktivt at deltage i at forvandle simple ingredienser til velsmagende retter eller drikke. Og dét med god grund. Et kursus i gastronomiske specialiteter eller ølbrygning er for det første en sjov og anderledes måde at tilbringe en dag sammen. Samtidig erhverver I jer som oftest et par nyttige kundskaber, der kan bruges fremadrettet i dagligdagen.
Kilde: Unsplash
Også i denne kategori er mulighederne mange. Hos Timm Vladimir kan I for eksempel deltage i madlavningskurset ‘Bøf og bajere’. En titel, der vækker glæde hos de fleste mænd. En anden idé er et kursus i ølbrygning, hvor I får frie tøjler til at sammensætte jeres egne smagsvarianter og siden kan nyde godt af udfaldet i hjemmets trygge rammer. Leg med alt fra IPA og Porter til Hvede og Brown Ale.
Der er altså rigeligt at vælge imellem, hvis du i den nærmeste fremtid ønsker at overraske din kæreste med et indslag, han uden tvivl vil huske dig for længe. At du med garanti også vil nyde dagen, er blot en sidegevinst.
Skriv et svar