Interesser du dig for store musikalske oplevelser, eller foretrækker du operaforestillinger i verdensklasse? På en musikrejse kan du komme helt tæt på store stjerner og få en kulturel oplevelse udover det sædvanlige. Du kan ligeledes opleve en dejlig teaterforestilling i fællesskab med ligesindede.
Musik- eller koncertrejser er blevet populære som aldrig før, og mange danske rejsebureauer har musik-, teater- og operaoplevelser på programmet året rundt.
Der eksisterer et bredt udvalg af disse typer rejser, og for det meste foregår transporten via komfortable busser. Der findes dog enkelte rejsebureauer, der arrangerer musikrejser, hvor transporten kan ske både via bus og fly.
Mulighederne inden for musikrejser
Længden af en musikrejse varierer alt efter ønske. Du kan komme på endagsture eller på busture med overnatning, afhængigt af arrangementet. De mest efterspurgte musikrejser er til blandt andet Tyskland, da det er nemt at komme til, og landet huser et stort udvalg af musikoplevelser.
Finland, Østrig og Italien er ligeledes lande, hvor der er mulighed for store oplevelser inden for opera, teater og musik. Langt de fleste, som ønsker at tage på en musikrejse, vælger en grupperejse, men du kan sagtens selv arrangere en musikrejse og købe billetterne online. Det er bare vigtigt, at du er opmærksom på, at det kan være svært at få billetter til de store koncerter.
Der er mange rejsebureauer, som arrangerer musikrejser som pakkerejser, hvor rejserne varierer fra tre til seks dage. Med en planlagt rejse er der sørget for billetter, transport, overnatning og hyggelige middage. Så det er blot at læne sig tilbage og nyde oplevelsen i fulde drag.
Ønsker du at tage på en ferie med et musikalsk præg, vil du kunne opleve en masse spændende koncerter og operaer primært i nogle af Europas største byer. Du vil ligeledes kunne opleve klassiske musikfestivaler i Europa eller store nytårskoncerter. De fleste rejser er arrangeret af musikeksperter, hvormed kvaliteten på rejsen er garanteret. Ferier med musikalske oplevelser bliver hele tiden udvidet med nye destinationer og musiktiltag, så der hele tiden er noget for enhver smag.
Er du til klassisk musik, eller foretrækker du Schlager, så kan du med garanti finde den perfekte rejse med oplevelser inden for din foretrukne genre. Du kan blandt andet komme på rejser til Van der Valk Resort i Linstow i Tyskland. Det dejlige ferieresort byder på de helt rigtige rammer for en to-tre dages bustur med musik. Du vil komme til at opleve en perlerække af kendte kunstnere optræde, og du er garanteret en oplevelse for livet. Linstow ligger omkring 60 km. fra Rostock, så der er rig mulighed for at hoppe på dansebussen og få endnu en fantastisk oplevelse. Denne form for rejse er ideel, hvis man er en større gruppe, eller en virksomhed, som skal af sted sammen.
Du kan også komme på en stemningsfyldt weekendtur til Neumünster i Nordtyskland, hvor du kan opleve en festlig musikaften til et brag af en dansefest med lækker mad og drikkevarer ad libitum. Med i rejsen er et besøg til det smukke julemarked i Lübeck. På rejser som denne vil du opleve en fantastisk stemning, dejligt samvær og festlige bands for fuld musik.
Er du mere til italiensk charme ved en idyllisk søbred, så kom med på en musikrejse til Gardasøen og oplev blandt andet en storslået Open Air schlagerkoncert. Ved Gardasøen finder du smuk natur, en fantastisk kultur og muligheden for at læne dig tilbage på en cafe og nyde stemningen. Et perfekt rejsemål også med bragt hele familien. På rejsen vil du kunne besøge skønne byer langs Gardasøens bred og nyde en herlig sejltur på søens funklende blå vand. Som højdepunkt på rejsen kommer du til Verona, hvor du vil opleve byens seværdigheder og afslutte dagen af med en Open Air koncert, hvor en perlerække af populære musikanter optræder.
Er du til den glade og festlige Schlager-stemning, kan du tage med på en musikrejse til Tyrol og opleve de største superstjerner. I Tyrol findes alt, hvad hjertet begærer. Her oplever du blandt andet smukke sneklædte bjerge, grønne dale, brusende vandfald og floder, romantiske byer og en venlig imødekommende befolkning. Rejsen er kombineret med ekstraordinære musikoplevelser. Heriblandt musikfestivallen Alpenländischer Musikherbst, der strækker sig over fire aftener og inkluderer koncerter i den hyggelige by Ellmau. Udover mødet med Schlagerkongen Hansi Hinterseer vil du opleve det berømte sydtyrolske Schlager-orkester Kastelruther Spatzen, den schweiziske sangerinde Beatrice Egli, musikgruppen Die Amigos og mange flere.
Som et nyt tiltag inden for musikrejser kan du ligeledes opleve opera og ballet. Tilmeldes du en operatur, vil der som regel være foredrag undervejs i bussen, der omhandler komponisterne og de operaer, der skal høres på rejsen. Du kan komme på skræddersyede operature til Berlin, Hamborg og Wien eller deltage i Savonlinna Operafestival i Finland. Du kan også kombinere dine kulturelle oplevelser med et operakrydstogt på Donau fra Wien til Sofia. Der vil altid være erfarne dansktalende rejseledere til at assistere med det praktiske og til at gøre turen ekstra hyggelig.
Klara Jensen skriver
Virkelig interessant artikel. Jeg synes det er godt hvordan den viser et alternativ, som de fleste ikke har tænkt på, men som mange nok godt kunne tænke sig. Det er vigtigt at man vælger det der er rigtigt for en selv når man skal på ferie. Man gør det jo for sin egen skyld. Jeg har netop læst en artikel –
http://www.skoleogliv.dk/2017/07/12/at-rejse-er-at-leve-ja-og-livet-rummer-forskellige-perioder-med-hver-deres-rejser/
– om de forskellige måder at rejse på, og jeg synes at ligesom denne her, giver den en et blik på noget andet end man lige plejer. Noget der frister og er nyt og spændende.
Mathias skriver
Jeg fandt ud af i et interview med Direktøren for http://www.onlinestrategen.dk at han også havde været på mange musik rejser, og er selv begyndt at få interesse for at prøve noget lign selv. Hvilke selvskaber tilbyder den slags rejser?