Danskere er vanemennesker.
Det er i hvert fald den konklusion man typisk vil nå til, hvis man år efter år ser på hvilke biler, og ikke mindst hvilke bilmærker, der topper listen over de mest solgte biler.
Tager vi et kig på listen over de mest solgte bilmærker i Danmark i 2014, så ser listen (i følge Fyens Stiftstidende) sådan ud:
- VW, 23.030 stk, -5 %
- Peugeot, 18.237 stk., +29 %
- Ford, 14.959 stk., -2 %
- Skoda, 13.322 stk., -3 %
- Toyota, 13.181 stk., -9 %
Det vil nok stå klart for de fleste, at det er de gamle kendinge som sætter sig tungt på listen, og at kun Peugeots store stigning reelt udgør en overraskelse. Ellers virker det til at danskerne holder ganske stædigt fast i hvilke bilmærker der er deres favoritter år efter år. Man kan måske undre sig en smule over at Toyota, som stadig er verdens største bilproducent ikke ligger højere på listen, men til gengæld har de ligget i top 5 i noget man rimeligvis kan kalde mands minde.
Der er dog stadig en del bilmærker som man knapt nok ser på listen, til trods for at det er mærker vi kender og fra tid til anden ser i bybilledet. Det gælder eksempelvis Tesla, som til trods for sin meget høje pris og behovet for ladestationer er blevet meget udbredt i Danmark. Til trods for afgiftsfritagelse og enormt meget hype om den enormt hurtigt accelererende bil, så er den altså ikke engang nået med på top 20 listen over de mest solgte bilmærker i Danmark.
Det samme gælder for eksempelvis Subaru, der laver en super lækker SUV model kaldet Outback, og har adskillige rimelig hurtige modeller på markedet. Her kan man gisne på atdet skyldes at Subaru ikke har nogen deciderede billigmodeller i deres repertoire som er skyld i at de ikke får en plads på top 20 listen. Det er i praksis stort set ikke muligt at få en Subaru til under 300.000 kroner og det kan nok skræmme danskerne lidt (se eventuelt listen over Subaru-modeller her).
Ser man på listen over de mest solgte bilmodeller, viser det sig også, at det typisk er de små kompakte biler der sælges rigtig mange af i Danmark, sikkert grundet vores vilde afgiftsniveau. På listen over de meste solgte biler finder vi WV Up, Peugeot 107 og Toyota Aygo.
Med den store mængder solgte biler til priser omkring 100.000 kroner er det måske ikke så mærkeligt, at en Outback som starter ved kr. 500.000 ikke sælger som varmt brød.
Der er dog også stor forskel på hvad det koster at vedligeholde bilerne, afhængig af hvilken model man har anskaffet. Det er værd at tage med i beregningen, at selvom en nyindkøbt bil er meget billig, så kan det være omkostningstungt at få den repareret. Ikke at billige biler nødvendigvis er dyrere at reparere end dyre biler, men den forholdsmæssige udgift til reparationer kan hurtigt blive meget stor sammenlignet med anskaffelsesprisen.
Der kan altså særligt for mindre og billigere biler være et behov for at skaffe reservedele til bilen selv (se fx. på AUTOdele24.dk) og stå for mindre reparationsarbejder selv i stedet for konsekvent altid at lade det autoriserede serviceværksted stå for reparationerne.
Skriv et svar