For et halvt års tid siden mistede jeg min mormor til kræft. Hun var ankeret der altid kunne samle og holde styr på hele familien, ligeledes var hun min bedste ven og den bedste mormor man kunne tænke sig.

At miste hende var et stort tab for hele familien og noget der stadig gør meget ondt at snakke om. Ikke desto mindre har det været vigtigt for os, netop at snakke om hende og finde ud af, hvad vi nu skal gøre for at komme videre i livet.

Sagen er, at smerten der opstår når et person man holder af dør, stadig bliver ved med at lure lige under overfladen og den kan være så intens, at det kan holde os tilbage fra at gøre eller agere på bestemte måder.

Jeg har f.eks. ikke haft lyst til at besøge min morfar, da huset minder mig om min mormor og det faktum at huset ligger 20 meter fra hendes gravsted på kirkegården gør ikke smerten mindre. Ligeledes ved jeg, at min morfar har haft svært ved at komme sig over tabet, ligesom min mor nærmest har sat sit eget liv på pause for at holde min morfar med selvskab.

Heldigvis er mine forældres naboer begge to bedemænd, hvormed de har en del erfaring med at hjælpe familier videre efter dødsfald. Mine forældre og jeg havde en lang snak med deres naboer om at komme videre, for vi var nået til et punkt, hvor vores liv nærmest var gået i stå.

Selvom de ikke er psykologer (find dem her), så havde de nogle super gode råd som jeg tænker du måske kan bruge, hvis du står i samme situation.

Opsøg en sorggruppe

Sorggegrupper er lidt af et tabu, men det at sidde og snakke med andre der kan forholde sig til den smerte du føler kan være ekstrem rart. Min morfar deltog en enkelt gang, men han kunne ikke klare det. Min mor har derimod haft rigtig godt af det efterfølgende. En gang i ugen møder hun op og lige så stille får hun det bearbejdet. Det er dog vores anbefaling at du, hvis muligt, finder en sorggruppe relateret til din situation. I vores sørgegruppe er der ikke andre med kræft som årsag, hvilket havde været rart for os, da det havde været nemmere at relatere til hinanden.

Hold fast i alle de gode minder

Det kan være rigtig smertefuldt at tænke på de vi har mistet, men netop det at konstant mindes de gode minder kan være med til at hjælpe på smerten. Noget af det jeg var bange for, var at glemme hendes grin, hendes varmende knus og hendes altid gode humør. Hver gang jeg tænkte på det gjorde det så ondt, at jeg valgte ikke at mindes det, men netop det at huske hende er jo hvad jeg ønsker, så tag smerten nu og her. Accepter at du bliver ked af det. Senere vil du være i stand til at tænke på vedkommende og bare glædes jeres stunder i stedet for at blive fyldt med ubærlig smerte.

Husk at livet er kort 

Der er intet der giver mere perspektiv end døden. Da jeg så min mormors gravsted for første gang, blev jeg ekstrem ked af det. Den fantastiske person som jeg anså som værende vigtigere end nogen anden, lå nu blandt utallige andre på en kirkegård, kun med en sten som identifikation. Jeg blev ekstrem ked af, at hendes gravsted ikke afspejlede hendes fantastiske personlighed. Hun var blot “en af dem”.

Når du går en tur på kirkegården kan du ikke skelne mellem rig og fattig eller god og ond. Når vi når dertil, er vi alle lige og da dette blev pointeret overfor mig blev jeg virkelig opmærksom på, hvor meget tid og liv jeg spilder på ingenting.

Vi lever kun en gang og vi ender alle samme sted. Uanset, hvordan du lever dit liv vil du ende i en grav. Det er kun din nærmeste familie der vil huske dig og kort efter vil ingen huske dig. Det er måske deprimerende at tænke på til at starte med, men netop denne “ligegyldighed” kan også bruges til at smide alle tøjler og gå efter det du ønsker her i livet.

Hvor mange gange har du ikke holdt dig tilbage fra at gøre et eller andet, fordi du var bange for, hvad andre tænkte om det eller, hvilke konsekvenser det kunne have? Så mange af os lever et “begrænset” liv fordi vi er bange for, hvad andre tænker om os, men når alt kommer til alt ender vi samme sted. Så det eneste du får ud af, at høre på andres meninger om dig er et begrænset liv. Lev dit liv nøjagtig som du ønsker og ignorer dem der kigger skævt til dig.

Disse tanker har hjulpet mig til at bryde gennem mentale barrierer og det at mærke livet gå videre, hjælper også på smerten ved at miste.