Hvis du søger mere end bare en seng, så er en elevationsseng helt sikkert noget for dig. En seng med elevation i én eller begge ender giver muligheden for at bruge sengen til andet end bare at sove – for eksempel er det nemt at finde en ekstra behagelig stilling, hvis du sidder og er i gang med en god bog. Det kan også være en fordel, hvis du er sengeliggende over længere tid, da elevationen, der styres med en fjernbetjening, gør det utroligt let at skifte stilling uden at bruge for mange kræfter.
Til de fleste modeller hører der efterhånden en fjernbetjening, og ofte er den også trådløs. Dette giver en del mere frihed, når man ligger i sengen, idet man ikke skal bekymre sig om en ledning, der bliver filtret ind i diverse dyner, tæpper med mere. Er fjernbetjeningen trådløs er der typisk påsyet en lille lomme på madrassen, som fjernbetjeningen kan opbevares i. På denne måde undgår man, at den er forsvundet på de forkerte tidspunkter.
Udover den trådløse fjernbetjening, der følger med mange elevationssengemodeller, er der også andre fordele ved at vælge en sengemodel af særlig god kvalitet. Langt de fleste forhandlere anbefaler, at man går efter en motor fra enten danske Linak eller tyske Okin. Der er yderst få reklamationssager hos disse to firmaer og er derfor kendt for at være blandt de bedste leverandører af motorer til elevationssenge. Begge er de kendt for at producere støjsvage og meget solide motorer, så du får i den grad noget for pengene, hvis du vælger at bruge lidt ekstra og betale for den ekstra kvalitet. Vælger du en billigere motor, skal du være opmærksom på, at du højst sandsynligt får det, du betaler for – mange af de billigere motorer til elevationssenge er kendt for at skulle repareres i tide og utide.
Prisen på en elevationsseng
Alt efter hvad du ønsker at betale for, kan du stort set finde elevationssenge i alle prisklasser. Sengens motor er ikke det eneste sted, du kan vælge at spare eller spendere. Størrelsen har også meget at sige i forhold til prisen, og du skal ikke bare vælge mellem den klassiske enkelt- eller dobbeltseng, men har en lang række muligheder i mellem yderlighederne. Inden for de fleste modeller kan du finde alle eller en del af målene 90×200 cm, 120×200 cm, 140×200 cm, 160×200 cm og 180×200 cm, og ved nogle modeller finder du med ekstra længde – for eksempel 180×210 cm. Alt efter budget og plads kan du nu vælge mellem en enkeltseng eller den lidt bredere trekvartseng, eller som par kan I vælge mellem en smal eller bredere dobbeltseng.
Der er altså rig mulighed for at få tilpasset sin nye elevationsseng præcis de behov, man måtte have. Ikke bare i forhold til hvad, man ønsker at betale for af ekstraudstyr, ekstra kvalitet og størrelse, men også i forhold til madrassen. Den er jo unægtelig noget af det vigtigste for en seng. Det er vigtigt, at madrassen passer specielt til den person, der skal bruge den, det giver nemlig den bedste søvn og generelt den bedste oplevelse med sengen. På dette punkt sidder der hos alle forhandlere kompetente vejledere klar til at hjælpe med at finde den rigtige madras, men også selve sengen, der passer bedst til den enkelte. Vejledningen kan enten finde sted i den fysiske forretning, men mange tilbyder efterhånden også chat direkte fra forhandlerens hjemmeside – på denne måde kan du sidde hjemme og researche og samtidig blive guidet i den rigtige retning. Så nemt er det, når man kan sidde hjemme bag sin skærm og få kompetent rådgivning fra en sengeekspert ved hjælp af moderne chatteknologi.
Skriv et svar