Kilde: Pixabay
Det danske landshold drager til EM med drømmen om at gentage succesen fra 1992.
De danske drenge kan under ledelse af Kasper Hjulmand se frem til en interessant slutrunde, hvor de færreste giver store chancer for dansk triumf. På trods af det har Danmark faktisk imponeret under den nye landstræner. Senest fik de gode resultater i VM-kvalifikationen med maksimumpoint fra tre kampe. Det har givet grund til optimisme for Danmarks chancer. Helt grundlæggende er der to ting, der taler for Danmark.
Nem gruppe
Danmark står i gruppe B over for Finland, Belgien og Rusland, og med tanke på Danmarks seneste tids gode resultater, bør der være mulighed for avancement. Den største test bliver helt klart Belgien, der råder over flere af verdens bedste fodboldspillere som Lukaku, Hazard og De Bruyne.
Ser vi på FIFA’s rangering har Danmark faktisk møvet sig op på en tiendeplads. Det er meget imponerende, og derfor er det måske også overraskende at oddsene på Danmark, er så høje som de er. Hos bet365 der tilbyder spil på fodbold, giver Danmark således hele odds 29.00 på at vinde turneringen. Blandt favoritterne finder vi de sædvanlige kandidater fra Frankrig, England og netop Belgien. Sidstnævnte ligger øverst på FIFA’s rangering, og skal vi gå efter den, bør Belgien altså være den største hurdle for de danske tropper.
Finland og Rusland burde med en placering som nummer 54 og 38 være overkommelige modstandere. Der bør derfor være gode muligheder for at Danmark går videre fra gruppen. Enten som nummer 1 eller 2, og derfra kan alt ske.
Masser af talent
Danmark er faktisk begyndt at skabe mange flere gode fodboldspillere, og ser vi på landsholdet, finder vi at mange af spillerne til dagligt spiller i nogle af verdens største klubber.
Kilde: Unsplash
Den største stjerne er selvfølgelig Christian Eriksen, der for nyligt vandt det italienske mesterskab med Inter. Hans kreativitet, spilintelligens og målfarlighed bliver afgørende for Danmarks chancer. Kombineret med de to bundsolide midtbanespillere i Pierre-Emile Højbjerg og Thomas Delaney, har Danmark en yderst slagkraftig midtbane. Her finder man en god balance af offensiv kreativitet, masser af erfaring og defensive kvaliteter.
Forsvaret er også i topklasse. Andreas Christensen, der nu spiller fast i Chelsea, må forventes at danne bagtrop med den bundrutinerede Simon Kjær. På backpladserne er der nok at vælge imellem for Kasper Hjulmand. På venstreback ligner Robert Skov et oplagt valg. På den anden side kan både Daniel Wass og Joachim Mæhle træde til.
I angrebet er der også masser at vælge imellem for Kasper Hjulmand, når han skal udtage sin startellever. Martin Braithwaite chokerede alt og alle, da han i starten af 2020 skiftede til FC Barcelona. Siden har han gjort sit, når han ellers får chancen for at spille. Derudover er der også masser af firepower i Kasper Dolberg, Yussuf Poulsen, Andreas Skov Olsen og Jonas Vind. Der er således mulighed for at rotere og eksperimentere med sammensætningen af holdet.
Alt i alt ser det spændende ud med det danske landshold, der drager til EM med høj selvtillid.
Skriv et svar