At meditere er fantastisk dejligt, men også utrolig sundt for kroppen. Jeg begyndte selv at meditere for to år siden, og jeg er kommet langt siden da. I løbet af de to års tid, har jeg udviklet mig ekstremt meget og i dag er det meget nemt for mig, at meditere. Sådan har det dog ikke altid været.
Jeg havde store problemer det første års tid, selvom jeg to gange i ugen deltog på nogle hold, hvor vi blev hjulpet i gang. På daværende tidspunkt tænkte jeg, at jeg måtte søge nye veje.
Jeg blev anbefalet at deltage på et kursus med Henning Daverne og jeg faldt over en workshop, hvor han i fællesskab med Umahro Cardogan, kunne hjælpe mig til at forbedre min meditations teknik.
Jeg deltog som sagt i kurset og lærte VIRKELIG meget. Først og fremmest, at den “træner” jeg havde haft i gennem det sidste års tid, ikke helt havde styr på sine meditationsevner, men også at jeg med små ændringer kunne opnå en hel del ekstra. Jeg vil herunder videregive et par af disse råd til dig.
Meditationsstilling
Første skridt på vejen til en bedre meditationsoplevelse, er at finde DIT perfekte sted at sidde. Det skal være et sted, hvor du kan sidde meget behageligt, blødt og komfortabelt, og vigtigst af alt, skal du kunne sidde med en ret ryg.
Der er i teorien ingen grænser for, hvor du kan sidde, men det kan anbefales IKKE at sidde i en lænestol, sofa eller lignende, da det vil “opfordre” dig til at falde i søvn i stedet.
Slap af i kroppen
For at opnå en god meditation, er der selvfølgelig super vigtigt at du kan slappe ordentlig af i kroppen. En rigtig god metode til, at få kroppen til at slappe af, er ved at hvile dine hænder på lårene og lade din tunge presse meget blødt op mod din gane. Det virker rigtig afslappende og er dermed super effektivt.
Øjnene
Jeg har ofte hørt mange personer udtale sig om, hvorvidt det er bedst med åbne, halvåbne eller lukkede øjne under meditation. Henning gav mig dog det råd, at jeg bare skulle vælge det der fungerede bedst for mig selv. Har du en tendens til at blive meget træt, så kan åbne øjne være en god idé for dig. Har du nemt ved at miste fokus, så er det måske nemmere for dig at sidde med lukkede øjne.
Sid stille
Under meditation gælder det om at være helt afslappet. Det betyder selvfølgelig også, at du ikke bør skifte position, så vidt muligt. Hver gang du bevæger dig, så mister du dit fokus, så find en position, hvor du virkelig sidder godt, og så behold denne position, så længe det nu kan lade sig gøre. Sidder du meget dårligt, bliver du selvfølgelig nødt til at skifte position.
Mediter regelmæssigt.
Det giver sig selv, at jo mere du træner en evne, jo bedre bliver du til at mestre denne evne. Derfor bør du også meditere regelmæssigt. Gerne en gang om dagen, måske endda to, hvis du kan få det til at passe ind.
Når du først har de grundlæggende teknikker på plads, så vil du forbedre dig for hver gang du mediterer.
Husk at strække ud
Efter at have mediteret i længere tid, oplevede jeg ofte at min krop blev lidt træt og at den nærmest føltes gammel, da bevægelserne var meget stive og anstrengende. Jeg blev derfor anbefalet at strække ud, hver gang jeg havde mediteret og så vidt muligt, også prøve at dyrke lidt yoga engang i mellem.
Det har jeg nu gjort og det virker helt fantastisk. Jeg føler mig smidig og ung igen fysisk og takket være disse råd, så føler jeg mig også ung og stærk indvendigt.
Jeg har sidenhen læst et par af Henning Davernes bøger og de giver dig også nogle rigtig gode råd, hvis du ønsker at forbedre dine teknikker.
Skriv et svar