3D print er ikke nyt på markedet, men teknologien har aldrig været så forsket som det er nu. 3D print bliver presset til det yderst for at se hvor meget denne alternative produktions teknologi kan bruges. Indtil nu har resultaterne været overvældende og overgået en hver forventning. Teknologien er blandt andet brugt til forsøg på at printe legemsdele, elektronik og brugskunst til forbrugere.
3D print er stadig på forsøgs basis, men fortsætter det i samme fart og med samme fremgang vil det være svært at sige hvor grænsen går for hvad der kan printes. Det kan komme til stor gavn for os som mennesker men det kan ligeledes have en rystende effekt på i de forskellige brancher på B2C markedet.
Der er allerede nu blevet fremstillet den første højttaler, udelukkende ved hjælp af 3D print. Alt ved højtaleren har 3D printeren produceret, lige fra magneter til spolere. Kvaliteten af højtaleren er overraskende god, ikke i lige så høj grad som de nuværende højtalere på markedet, men med denne udvikling kan der gå kort tid før kvaliteten af 3D printet højtalere rammer samme niveau.
De store fremskridt kan have stor effekt på ikke blot produktion men ligeledes salg af produkter på B2C markedet. Der tør ikke siges hvor længe der går før dette udvikler sig til produktion af eksempelvis høretelefoner, spillekonsoller og andre elektroniske produkter.
3D print gør det muligt for firmaer hurtigt at ændre på et produkt før produktionen og lave produkterne præcis som kunden ønsker. Dette kan give en hel ny konkurrence på markedet. Nu kan kunden få det præcis som de ønsker og det er stadig muligt at producere effektivt.
Et helt andet og mere skræmmende aspekt af 3D prints fremskridt er at der allerede nu ses 3D printere i priser som kan købes af forbrugere. Hvad sker der når forrbugere selv kan producere deres produkt, præcis som de vil have det og endda i deres eget hjem? Det kan være en ubehagelig tanke, men i stedet for at gå i stå på grund af tanken, er det allerede nu på tide at flytte sig med teknologien. Det er allerede nu tid til at optimere virksomheder, således at de kan sælge produkter og yde service, der gør at kunderne ikke ønsker at stå for produktionen selv. Det nye spørgsmål vil muligvis være hvad man kan give forbrugeren som en 3D printer ikke kan og dette spørgsmål er nødvendigvis ikke nemt at svare på.
Med alt denne skræmmende snak om hvordan 3D print vil udvikle og måske endda forbedre markedet, skal det siges at 3D print er en fantastisk teknologi, der indtil nu har hjulpet rigtig mange mennesker i den medicinske verden. 3D print har igennem noget tid været brugt til blandt andet at printe nye kropsdele, såsom dele af ansigter til ofre der har fået sprunget eller brændt dele af deres ansigt.
Det har ligeledes været muligt at skabe hud igennem 3D printere, dette er et stort skridt da det nu kan printes efter præcise mål og efter behov. Der er ligeledes lavet forsøg på 3D print af organer, med gode resultater. Dette kan have en hel ny betydning for læger og kirurger. De vil i langt højere grad være i stand til at hjælpe mennesker og forbedre deres resultater.
Selvom det kan være skræmmende at 3D printere kan stå hjemme i forbrugernes hjem, har det ligeledes en rigtig positiv effekt. Der bliver lige nu, forsket i at man skal kunne printe receptpligtig medicin med en 3D printer. Man vil derfor kunne sidde hjemme i sin stue og bestille medicin online. Når man har bestilt vil man modtage blueprints og det specielle kemiske blæk som skal bruges, herefter kan man blot sætte sin 3D printer til at printe medicinen i hjemmet. Dette vil være en stor hjælp til syge, der ikke har mulighed for at komme ud af hjemmet og vil gøre dem uafhængige af usikker levering.
Skriv et svar