Værditab ved salg af forurenede eller tidligere forurenede ejendomme med helårsbeboelse
Tidligere undersøgelser har vist, at ejere af forurenede eller tidligere forurenede boliggrunde havde større omkostninger ved belåning eller led et værditab ved salg sammenlignet med øvrige boligejere. Der har derfor vist sig at være behov for at få en nærmere undersøgelse af nuværende og tidligere forurenede boliggrundes værditab og belåningsforhold, samt af det eventuelle værditabs størrelse ved salg af disse grunde. Den overordnede hensigt med undersøgelsen har været at foretage en analyse af effekten på handelsprisen i forbindelse med handler med boliggrunde og at kvantificere det eventuelle værditab ved salg af forurenede eller tidligere forurenede boliggrunde på basis af et betydelig større datamateriale end tidligere.
Projektet er finansieret af Miljøstyrelsen og Amternes Videncenter for Jordforurening.
