Diffus jordforurening - fase 2, Statistisk bearbejdning af data
Diffus jordforurening Denne rapport indeholder en statistisk bearbejdning af analyseresultater fra jordprøver udtaget i områder som er diffust forurenede. Rapporten peger på en række sammenhænge i resultaterne som kan lette det fremtidige arbejde med kortlægning af diffust forurenede områder. Karakteristisk for diffus forurening er, at den ofte består af en jordforurening med en eller flere tungmetaller og/eller en eller flere PAH-forbindelser. Kilder til diffus jordforurening er f.eks. industrielle emissioner til luften, vejstrækninger med tæt trafik og forskellige blandede belastningsbidrag i øvrigt over en lang periode. Det kan være emissioner fra boligopvarmning og almindelige spild, f.eks. bygningsaffald. Forurenet fyldmateriale, som er anvendt ved opfyldning, kan også regnes med under diffuse kilder Amternes Videncenter for jordforureningen gennemførte i 1999 et projekt omkring diffuse jordforureninger. Projektet omfattede en indsamling af undersøgelsesrapporter omkring diffus jordforurening samt systematisering af de indsamlede data. I denne rapport er de indsamlede data behandlet statistisk.

Vis rapport