Ved jord- og grundvandsforureninger med flygtige stoffer, hvor forureningen har spredt sig ind under bygninger, og hvor der er mistanke om, at forureningen kan udgøre en indeklimarisiko, benyttes to forskellige metoder til at afgøre om mistanken er begrundet eller ej.

Ved den ene metode beregnes et teoretisk indeklimabidrag fra den underliggende forurening via en model.

Ved den anden metode måles indholdet af forurenende stoffer i indeluften i bygningen.

Ofte kombineres de to metoder, således at der først beregnes et bidrag og dernæst, hvis det beregnede bidrag er større end grænseværdien, laves egentlige målinger.

Der foreligger dog ikke ingen vurderinger af de udførte modelberegninger. Kan man stole på modellen, hvis den siger, at der ikke er en indeklimarisiko? Eller beregner modellen for høje indeklimabidrag, således at det måske ikke er nødvendigt at lave målinger? Og er de forudsætninger, hvorunder beregningerne laves, realistiske?

Selve udførelsen af målinger giver også anledning til spørgsmål: Bliver de udført som de bør, eller kan de udføres mere hensigtsmæssigt?

Spørgsmålene vil blive forsøgt besvaret i dette projekt, der på baggrund af en erfaringsopsamling af gennemførte indeklimamålinger har til formål at give: - anvisninger på udførelse og vurdering af modelberegninger af indeklimabidrag - detaljerede anvisninger på udførelse af indeklimamålinger.

Vis rapport