Erfaringsopsamling - amternes undersøgelser af pestidpunktkilder
Inden for de seneste 10 år er der gjort mange fund af pesticider i drikkevands- og moniteringsboringer. Fundene kan føres tilbage til årtiers brug af pesticider, men vi har ikke klarhed over, hvordan stofferne er spredt til grundvandet. Hvor man tidligere tillagde fladebelastningen en meget væsentlig betydning, er der i dag også fokus på lokale spredningsforhold og punktkilder. Punktkilder i form af spild ved vaskepladser og udsivning fra nedgravet emballagemed pesticidrester samt spredning langs dræn, brønde og boringer tillægges således i dag en væsentlig risiko for forurening af grundvandet. For at understøtte amterne i deres arbejde med undersøgelser af pesticidpunktkilder iværksatte Amternes Videncenter for Jordforurening udredninger vedrørende brancher med anvendelse af pesticider. Resultatet foreligger i form af to branchebeskrivelser, der udkom i 1998. Branchebeskrivelserne blev fulgt op af en kortlægning af anvendte pesticider i de forskellige brancher samt forslag til analyseprogrammer for de enkelte brancher. Erfaringsopsamlingen har følgende formål: at vurdere resultaterne af undersøgelserne og at fremdrage væsentlige tendenser heri at vurdere undersøgelserne med hensyn til strategi og metode i forhold til formål og resultater og at opstille anbefalinger til fremtidige undersøgelser.

Vis rapport